Fagudtryk - En fugemands ordbog:
Adhæsion:
Evnen til at binde sig til kontakt- og hæfteflader.
Adhæsionbrud:
Fugeslip, at fugen ikke længere hæfter fast på vedhæftningsfladen.
Affedtningsmiddel:
Produkt til fjernelse af fedtstoffer fra overflader som glas, metal, plast, klinker og fliser.
Afsmitning/skørter:
Den synlige spredning af fugemasse uden for fugens hæfteflader efter fuldført glitning.
Anvendelsestid:
Den periode, hvor fugemassen er arbejdsdygtig, før den begynder at danne skind eller skorpe.
Bagstop:
Cirkulært polyethylen skumplast med lukkede celler, der fastsætter fugedybde og geometri samt forhindrer, at fugemassen hæfter på tre sider.
Dampspærre:
En lufttæt barriere (indvendig klimaskærm) der forhindrer dampformig fugt i at trænge ind i bygningskonstruktionen.
Dimensionering af fugebredde:
Fugebredden skal altid tilpasses, så den kan absorbere de forventede bevægelser i fugen, dog minimum 6 mm og maksimum 40 mm.
Dræn:
En åbning i fugen, der muliggør ventilation og dræner eventuel kondens fra trykudligningskammeret.
Elastisk:
Materialets evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter deformation.
En-komponent:
En færdigblandet materialeblanding.
EPDM:
Syntetisk gummi baseret på ethenpropendienmonomer.
Et-trinsfuge:
En fuge med tætning i ét trin, hvor trykfaldet forekommer over fugen.
Fals:
- En (synlig) side af en mur- eller vægåbning (vindues- eller dørfals).
- En fordybning i forsiden af en karm (og eventuelle lod- eller tværposter), hvor glas eller fyldninger monteres (karmfals).
- En fordybning i forsiden af en ramme (og eventuelle sprosser), hvor glas eller fyldninger monteres (rammefals).
Forsegling:
En simpel fuge under 6 mm, hvor der ikke gives garanti.
Forskydning:
Bevægelse mellem to bygningsdele, både lodret og vandret.
Fuge:
En åbning mellem to bygningsdele, ofte fyldt med fugemateriale.
Fugebevægelse:
Ændring i bredden af en fuge, enten ved udvidelse eller sammentrækning.
Fugebredde:
Afstanden mellem hæftefladerne i en fuge.
Fugebund:
Cirkulært polyethylen skumplast med lukkede celler, der definerer fugedybden, geometrien og forhindrer fugemassen i at hæfte på tre sider.
Fugedybde:
Målt på midten af fugen, og for elastiske fuger målt på det smalleste sted.
Fugeisolering:
Isolering eller fugeskum brugt i fugekonstruktioner.
Fugemasse:
Samlebetegnelse for de forskellige typer fugemasser, der anvendes i byggeriet.
Fugeskum:
Ekspanderende skum, der bruges til at isolere fuger i betonelementer.
Fugeslip:
Svigt i vedhæftningen mellem fugemateriale og hæfteflade.
Fugesvigt:
Omfatter fugeslip, brud på fugen eller nedbrydning.
Fugeunderlag:
Cirkulært polyethylen skumplast med lukkede celler, der definerer fugedybden, geometrien og forhindrer fugemassen i at hæfte på tre sider.
Glitte:
Processen med at udjævne og glatte overfladen af en fuge.
Glittestriber:
Spor eller striber i en fuge efter brug af en fugepind under fuldført glitning. Glittestriber er mere synlige ved mørke fuger som antracit og sort samt tilbagetrukne fuger.
Glittevæske:
Væske eller glittemiddel brugt til glitning, dvs. udjævning af fugemassens overflade for at opnå et jævnt og glat udseende.
HM:
Benevnelse for højmodulær fugemasse i overensstemmelse med ISO 11600-klassificering, der anvendes til CE-mærkning af fugemasse.
Hæftebryder/klæbebryder:
Fagterm, der refererer til materialer, der forhindrer fugemassen i at hæfte på tre punkter, f.eks. bagstop, slipmiddel, PE-tape, nåletape, sand.
Hæfteflade:
Benevnelse for de områder af en fuge, hvor fugematerialet skal hæfte.
Hærdetid:
Den tid det tager for fugemassen at hærde fuldstændigt efter påføring.
Karm:
De omgivende dele af et dør- eller vindueselement, herunder overkarm, sidekarme og bundkarm.
Klimaskærm:
En facadefuge, der udgør en del af den ydre klimaskærm.
Kohæsion:
Fugemassens evne til at hænge sammen.
Kohæsionsbrud
Brud eller hul i fugen.
Komprimeret fugebånd:
Forkomprimeret tætningsbånd, der udvider sig efter montering og skaber en effektiv og permanent diffusionsåben elastisk fuge.
Kontaktflade:
Overflader på bygningsdele i kontakt med fugemateriale samt de materialer, der ligger bagved fugematerialet, såsom fugemasse og bagstop.
Levetid:
Den forventede levetid for en fuge.
LM:
Betegnelse for lavmodulær fugemasse.
Plastisk fuge:
En hindedannende fugemasse, der aldrig hærder fuldstændigt.
Plastoelastisk:
Fugemasse med begrænsede elastiske egenskaber over 12,5%.
Porøs:
En hæfteflade med en suge
evne eller afsmittende overflade, som ofte kræver grundbehandling.
Primer:
Et middel, der forbedrer fugemassens vedhæftning til kontaktfladen og beskytter hæftefladen.
Ramme:
En normalt åbenbar del af et dør- eller vindueselement, hvor glas eller fyldninger monteres.
Regnskærm:
En udvendig fuge i en to-trinsfugekonstruktion.
Slipliste:
F.eks. en EPDM-profil fra bundstoppet.
Slipmiddel:
Et middel, der forhindrer fugemassen i at hæfte på den tredje flade, dvs. bundfladen.
Sliptape:
Bruges som hæftebrydende fugeunderlag, når der ikke er nok plads til et normalt fugeunderlag.
Studsfuger/lejefuger:
En mørtelfuge mellem mursten, der ikke er fuget helt til kanten.
Sålbænk:
Et skråt byggemateriale under bundkarmen på den ydre side af et vindueselement, der leder regnvand væk foran den underliggende mur- eller vægkonstruktion.
To-komponent:
Fugemasse, der består af en base og en hærder.
To-trinsfuge:
En fugekonstruktion med tætning i to trin, opdelt i to separate lag med trykudligning bag den udvendige regnskærm og fuldstændig tæt indvendig fuge.
Topforsegling:
En skråstillet eller trekantet fuge mellem glas og glasliste.
Tre-punkts vedhæftning:
Fugemassen hæfter på tre punkter, hvilket skal forhindres og sikres ved anvendelse af hæftebrydere som f.eks. bagstop, fugebund, sliptape, sand.
Trykudligningskammer:
Et hulrum bag fugeunderlaget eller fugematerialet i den udvendige fuge i en to-trinsfuge, som drænes og ventileres ud til det fri.
Vandnæse (dryprille):
En rille på undersiden af en vandret liste, karm eller plade, der forhindrer, at vand kan løbe tilbage fra forkanten.
Vedhæftning:
Adhæsion til hæfteflade.
Ventileret:
En facadefuge med ventileret dræn.
Åbentid:
Tiden, hvor fugemassen er arbejdsdygtig, før den begynder at danne skind eller skorpe.