Evnen til at binde sig til kontakt- og hæfteflader.
Fugeslip, at fugen ikke længere hæfter fast på vedhæftningsfladen.
Produkt til fjernelse af fedtstoffer fra overflader som glas, metal, plast, klinker og fliser.
Den synlige spredning af fugemasse uden for fugens hæfteflader efter fuldført glitning.
Den periode, hvor fugemassen er arbejdsdygtig, før den begynder at danne skind eller skorpe.
Cirkulært polyethylen skumplast med lukkede celler, der fastsætter fugedybde og geometri samt forhindrer, at fugemassen hæfter på tre sider.
En lufttæt barriere (indvendig klimaskærm) der forhindrer dampformig fugt i at trænge ind i bygningskonstruktionen.
Fugebredden skal altid tilpasses, så den kan absorbere de forventede bevægelser i fugen, dog minimum 6 mm og maksimum 40 mm.
En åbning i fugen, der muliggør ventilation og dræner eventuel kondens fra trykudligningskammeret.
Materialets evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter deformation.
En færdigblandet materialeblanding.
Syntetisk gummi baseret på ethenpropendienmonomer.
En fuge med tætning i ét trin, hvor trykfaldet forekommer over fugen.
En simpel fuge under 6 mm, hvor der ikke gives garanti.
Bevægelse mellem to bygningsdele, både lodret og vandret.
En åbning mellem to bygningsdele, ofte fyldt med fugemateriale.
Ændring i bredden af en fuge, enten ved udvidelse eller sammentrækning.
Afstanden mellem hæftefladerne i en fuge.
Cirkulært polyethylen skumplast med lukkede celler, der definerer fugedybden, geometrien og forhindrer fugemassen i at hæfte på tre sider.
Målt på midten af fugen, og for elastiske fuger målt på det smalleste sted.
Isolering eller fugeskum brugt i fugekonstruktioner.
Samlebetegnelse for de forskellige typer fugemasser, der anvendes i byggeriet.
Ekspanderende skum, der bruges til at isolere fuger i betonelementer.
Svigt i vedhæftningen mellem fugemateriale og hæfteflade.
Omfatter fugeslip, brud på fugen eller nedbrydning.
Cirkulært polyethylen skumplast med lukkede celler, der definerer fugedybden, geometrien og forhindrer fugemassen i at hæfte på tre sider.
Processen med at udjævne og glatte overfladen af en fuge.
Spor eller striber i en fuge efter brug af en fugepind under fuldført glitning. Glittestriber er mere synlige ved mørke fuger som antracit og sort samt tilbagetrukne fuger.
Væske eller glittemiddel brugt til glitning, dvs. udjævning af fugemassens overflade for at opnå et jævnt og glat udseende.
Benevnelse for højmodulær fugemasse i overensstemmelse med ISO 11600-klassificering, der anvendes til CE-mærkning af fugemasse.
Fagterm, der refererer til materialer, der forhindrer fugemassen i at hæfte på tre punkter, f.eks. bagstop, slipmiddel, PE-tape, nåletape, sand.
Benevnelse for de områder af en fuge, hvor fugematerialet skal hæfte.
Den tid det tager for fugemassen at hærde fuldstændigt efter påføring.
De omgivende dele af et dør- eller vindueselement, herunder overkarm, sidekarme og bundkarm.
En facadefuge, der udgør en del af den ydre klimaskærm.
Fugemassens evne til at hænge sammen.
Brud eller hul i fugen.
Forkomprimeret tætningsbånd, der udvider sig efter montering og skaber en effektiv og permanent diffusionsåben elastisk fuge.
Overflader på bygningsdele i kontakt med fugemateriale samt de materialer, der ligger bagved fugematerialet, såsom fugemasse og bagstop.
Den forventede levetid for en fuge.
Betegnelse for lavmodulær fugemasse.
En hindedannende fugemasse, der aldrig hærder fuldstændigt.
Fugemasse med begrænsede elastiske egenskaber over 12,5%.
En hæfteflade med en suge
evne eller afsmittende overflade, som ofte kræver grundbehandling.
Et middel, der forbedrer fugemassens vedhæftning til kontaktfladen og beskytter hæftefladen.
En normalt åbenbar del af et dør- eller vindueselement, hvor glas eller fyldninger monteres.
En udvendig fuge i en to-trinsfugekonstruktion.
F.eks. en EPDM-profil fra bundstoppet.
Et middel, der forhindrer fugemassen i at hæfte på den tredje flade, dvs. bundfladen.
Bruges som hæftebrydende fugeunderlag, når der ikke er nok plads til et normalt fugeunderlag.
En mørtelfuge mellem mursten, der ikke er fuget helt til kanten.
Et skråt byggemateriale under bundkarmen på den ydre side af et vindueselement, der leder regnvand væk foran den underliggende mur- eller vægkonstruktion.
Fugemasse, der består af en base og en hærder.
En fugekonstruktion med tætning i to trin, opdelt i to separate lag med trykudligning bag den udvendige regnskærm og fuldstændig tæt indvendig fuge.
En skråstillet eller trekantet fuge mellem glas og glasliste.
Fugemassen hæfter på tre punkter, hvilket skal forhindres og sikres ved anvendelse af hæftebrydere som f.eks. bagstop, fugebund, sliptape, sand.
Et hulrum bag fugeunderlaget eller fugematerialet i den udvendige fuge i en to-trinsfuge, som drænes og ventileres ud til det fri.
En rille på undersiden af en vandret liste, karm eller plade, der forhindrer, at vand kan løbe tilbage fra forkanten.
Adhæsion til hæfteflade.
En facadefuge med ventileret dræn.
Tiden, hvor fugemassen er arbejdsdygtig, før den begynder at danne skind eller skorpe.